Nyheder

08.05.13:

Telefonen lukket 10/5

I forbindelse med Kristi Himmelfarstdag torsdag 9. maj er... Læs mere »

25.04.13:

Nye skolepraktikplaner

  Efter lockoutens ophør har der været afholdt... Læs mere »

22.04.13:

Kompetenceudvikling til sosu-hjælpere

Er du uddannet social- og sundhedshjælper før 2013, er... Læs mere »

18.04.13:

Farvel efter 18 år

Social & SundhedsSkolen, Hernings udviklingschef stopper... Læs mere »

12.04.13:

Udsmykning af PA-gangen

I løbet af ugen har et hold pædagogisk assistentelever... Læs mere »

11.04.13:

Ungdomskort

Få rabat på transport med et Ungdomskort Læs mere »

21.03.13:

Da dagplejen kom på besøg

Langt de fleste dage er gennemsnitsalderen en del højere,... Læs mere »

01.03.13:

Lidt grønnere

Social & SundhedsSkolen, Herning har fået solceller på taget Læs mere »

27.06.12:

KUA 2013

Nyt og revideret KUA for 2013 – se mere... Læs mere »

Organisering

Bestyrelse:
Social & SundhedsSkolen, Herning er organiseret med en bestyrelse, som er skolens øverste ledelse. Bestyrelsen består af repræsentanter udpeget blandt kommuner, regionen, arbejdsgivere/arbejdstagere samt elevrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter. Det er bestyrelsens opgave, under ansvar over for Undervisningsministeriet, at være ansvarlig for fastlæggelse af institutionens overordnede formål/visioner og for de politikker og strategier, der besluttes for at realisere de overordnede mål for institutionen.

Skoledirektøren:
Skoledirektørens centrale opgave består i overordnet at lede skolen såvel uddannelsesmæssigt, pædagogisk, administrativt, personalemæssigt samt økonomisk under ansvar over for bestyrelsen, herunder at holde bestyrelsen informeret om skolens drift samt effektuere bestyrelsens beslutninger i organisationen. Skoledirektøren er desuden en del af ledelsesteamet.

Teamorganisering:
Skolens opgavevaretagelse er overordnet inddelt i kerneområderne: ledelse, undervisning, administration og service. Opgavevaretagelsen sker i mindre opgaveteam, hvor 3-8 undervisere/administrative eller servicemedarbejdere samarbejder om opgaven/funktionen.
Kerneområderne understøttes desuden af tværgående funktioner som IT, bibliotek, studievejledning, planlægning og udvikling, som bidrager til at skabe sammenhæng i og overblik over skolens opgaver.
Alle kerneområder har egne fokuspunkter, kerneopgaver og kernekompetencer. Kerneområderne for undervisning: før–, grund– og efteruddannelse er forskellige, og inden for hvert område er der opgaver, der skal sættes særlig fokus på for at understøtte elevers og kursisters læring. De kompetencer, som underviserne skal besidde, er således afhængig af, hvilket kerneområde med særligt fokuspunkt, underviserne primært arbejder indenfor.

Kerneområde - Ledelse:
Ledelsesteamets centrale opgave består i udadtil at profilere skolen og uddannelserne og indadtil at skabe forudsætninger for, at skolens vision, strategier, politikker og pædagogiske linie kan implementeres, herunder forsvarligt at forvalte skolens ressourcer såvel organisatorisk som drifts- og personalemæssigt. Hensigten er at skabe et bæredygtigt lærings- og arbejdsmiljø for såvel elever og kursister som medarbejdere, således at den faglige og pædagogiske kvalitet fastholdes og udvikles.

Kerneområde - Undervisning
Før-, Grund- og Efteruddannelse:
De enkelte underviserteams' centrale opgave består i at skabe en variation af læringssituationer, der understøtter den enkeltes læring og indsigt i egen læring. Derudover består den i at formidle kundskaber samt udvikle fagrækkerne og tværfagligheden i en fortløbende evaluering af og med eleverne i forhold til målene for uddannelsernes skole- og praktikforløb. Hensigten er at muliggøre elevernes erhvervsfaglige dannelse og udvikling, herunder at stimulere elevens egen videnssøgning og understøtte ansvar for egen læring.

Kerneområde – Administration:
Administrationsteamets centrale opgave består i over for elever, praksis, øvrige samarbejdsparter, skolens medarbejdere og ledelse at varetage, tilpasse og udvikle de administrative funktioner m.h.p. at understøtte skolens aktiviteter. Hensigten er at sikre, at de administrative funktioner medvirker til, at kvaliteten i skolens aktiviteter fastholdes og udvikles.

Kerneområde – Service:
Serviceteamets centrale opgave består i over for elever, praksis, øvrige samarbejdsparter, skolens medarbejdere og ledelse at varetage, tilpasse og udvikle servicefunktionerne på skolen m.h.p. at understøtte skolens aktiviteter. Hensigten er at sikre, at servicefunktionerne medvirker til, at kvaliteten i skolens aktiviteter fastholdes og udvikles.

Kerneområde - Efteruddannelse:
Efteruddannelsesteamets opgave består i at udbyde tidssvarende efteruddannelsesaktiviteter til skolens målgruppe samt over for praksis at profilere skolen som, når lærings- og efteruddannelsesaktiviteter skal planlægges og gennemføres. Hensigten er at imødekomme målgruppens behov for efteruddannelse og inspirere til yderligere kompetenceudvikling samt at styrke samspillet mellem skole og praksis således, at der både på skolen og i praksis kan planlægges og gennemføres relevante og praksisnære lærings- og efteruddannelsesaktiviteter.

Udviklingsområdet:  
Udviklingsteamets centrale opgave består i gennem projekter, arbejdsalliancer med praksis og deltagelse i forskellige vidensskabende netværk at skabe en viden, som uddannelserne og de tilknyttede praksisområder har brug for – både indholdsmæssigt og pædagogisk. Hensigten er at bidrage til opbygning af en videns- og erfaringsbase, som kan inspirere internt og eksternt, og som kan bidrage til profilering af skolen og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

WEB & FILM: MARGINAL.DK