Grundforløb = tryg start på din ungdomsuddannelse!

En erhvervsuddannelse starter med et grundforløb. 

Grundforløb 1
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, og er du under 25 år, starter du på Grundforløb 1. 

Efter Grundforløb 1 kan du søge videre på Grundforløb 2 rettet mod uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent (m/u EUX) eller pædagogisk assistent. 

På social- og sundhedsskolen i Herning og Holstebro kan du tage grundforløb 1 med eller uden EUX. 

Læs mere her

Grundforløb 2
Hvis det er mere end et år siden, du afsluttede 9. eller 10. klasse, eller du er fyldt 25 år, starter du på Grundforløb 2 rettet mod uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent (m/u EUX) eller pædagogisk assistent.

Læs mere her

Fokus på faglig og person dannelse
Som grundforløbselev kommer du til at sætte dig selv i spil. Din skoledag bliver aktiv, og du møder en masse forskellige undervisningsformer og sjove måder at lære på. Vi bruger naturen, kroppen, bevægelse og skolens værksteder til at skabe god læring, og det er vigtigt, at du har lyst til at samarbejde og være en del af holdet.  

Som elev på grundforløbet på social- og sundhedsskolen kan du forvente en tryg, lærerig og udviklende skoledag. Vi ønsker, at du trives som elev hos os, og at du udvikler dig i takt med din uddannelse. 

  

  

Spørgsmål?