Gode, gamle Anne Marie – men med et nyt udgangspunkt

Efter mange år som pædagogmedhjælper i samme institution valgte Anne Marie Damborg Ditlefsen at uddanne sig som pædagogisk assistent. Det har givet hende en helt ny ballast og faglighed, som både hun og ledelsen glæder sig til at drage nytte af i Børnehuset Isenvad

- Jeg har bestemt fået en anden tro på mig selv. En selvsikkerhed i, at jeg ved noget nu, som jeg selv har været ude at finde ud af – og det er personligt lidt fedt!

Anne Marie Damborg Ditlefsen arbejder i Børnehuset i Isenvad. Her har hun snart 10-års jubilæum, og hun har alle dage elsket sit arbejde, hvor hun er helt tæt på børnene og deres udvikling. Indtil for ganske nyligt var Anne Marie ansat som pædagogmedhjælper, men for et års tid siden fik hun lyst til at udfordre sig selv.

 

 
Institutionsleder Alan Martinsen og pædagogisk assistent Anne Marie Damborg Ditlefsen. 

Hun startede på uddannelsen som pædagogisk assistent. Og grundet den erfaring, Anne Marie allerede har fra arbejdet i Børnehuset, kunne hun tage en afkortet version af uddannelsen og springe de ellers obligatoriske praktikperioder over. Det gjorde hun sammen med et helt hold af voksne over 25 år, der grundet deres relevante erfaring fra arbejdsmarkedet kunne tage en pædagogisk assistentuddannelse på et lille års tid.

- Det har været fantastisk at være på skole med sådan et hold, hvor vi sad så mange med erfaring. Det har givet så god mening for os at få det stykke papir på, at vi kan noget, og vi har noget med os, og vi ved noget om det, vi laver, siger Anne Marie Damborg Ditlefsen.

Fagligheden i fokus
Den erfarne pædagogmedhjælper havde ellers lidt betænkeligheder i årene, inden beslutningen om at blive faglært blev truffet. For hvordan er det egentlig at vende tilbage til skolebænken efter mange år på arbejdsmarkedet?

- Jeg har været så glad for mit arbejde, og det var jeg slet ikke villig til at gå på kompromis med. Jeg vidste, hvad jeg havde, og jeg var vant til at præstere. Og jeg vil jo helst gå ud og gøre noget, som andre synes er godt, så det at skulle på skolebænken igen efter så mange år – og man ved, at hjernen har ændret sig lidt også i forhold til ens alder og sådan, det var lidt af en udfordring!

Heldigvis viste det sig, at Anne Marie Damborg Ditlefsen dumpede lige ned i et smørhul af ligesindede, der havde helt samme fokus som hende.

- Det gav virkelig mening! Vores hold har kun haft ét fokus – og det var fagligheden. Vi har sparret rigtig meget, og det har været koncentreret og fagligt hele vejen igennem, fortæller hun og fremhæver særligheden i at have en bred praksiserfaring at samles om:

- Man kan sidde i timerne og tænke teorierne og idéerne ud i sin egen praksis. Det er virkelig interessant!

Solidt fundament – og mod på mere
Afsættet er et andet nu, og Anne Marie Damborg Ditlefsen har fået et solidt, fagligt fundament at stå på i forhold til arbejdet i Børnehuset, hvilket hun tydeligt mærker, når hun reflekterer over sin egen tilgang til arbejdet.

- Det har været fedt lige at komme ud af hamsterhjulet, for det giver lidt flere refleksioner. Førhen har jeg måske ubevidst udført nogle aktiviteter for aktiviteternes skyld og tænkt, at det skal jeg, fordi det har vi aftalt i personalegruppen. Nu ser jeg mere, at det handler lige så meget om at være der, hvor børnene er. Hvis der er noget, der giver mere mening for børnene nu og her i den halve time, så er det fint – så når vi det andet en anden dag, forklarer hun.

Desuden har året på skolebænken givet lyst og mod på mere viden.

- Nysgerrigheden på at dygtiggøre mig med f.eks. kurser er blomstret hos mig, for jeg fandt ud af, at det var interessant at dykke mere ned i teorierne og få noget mere baggrundsviden. Det gjorde mig faktisk godt, og det havde jeg egentlig ikke lige forudset, indrømmer Anne Marie Damborg Ditlefsen, der nu nyder følelsen af bidrage til hverdagen i Børnehuset Isenvad på en ny måde.

- Jeg er oplært i det her hus og har støttet mig op af det og mine kolleger. Alt, hvad jeg har kunnet, det har jeg fået her. Men nu har jeg fået en tro på, at jeg kan også godt tage noget med ind i det her hus som pædagogisk assistent!

Stadig den samme Anne Marie; bare med et andet udgangspunkt
I Børnehuset i Isenvad har de nu fået Anne Marie Damborg Ditlefsen retur mellem mooncars, madpakker og løbende børnenæser. Og hvordan får hun og ledelsen i institutionen så brugt det nye afsæt, som en ny uddannelse giver?

- Jeg havde nogle overvejelser om, hvordan vi skulle gøre det, nu hvor Anne Marie kom tilbage – for at give hende muligheden for at skabe noget nyt, forklarer institutionsleder i Børnehuset Isenvad, Alan Martinsen og uddyber:

- Når man kommer tilbage fra uddannelse og så går ind i det samme job, så kan det være svært at skabe forskellen, fordi omgivelsernes forventninger til en; de er jo egentlig de samme. Anne Marie har været af sted i et år, men nu er hun her jo – og hun er den gode, gamle Anne Marie.

For at ryste lidt ved tilbøjeligheden til at falde ind i samme rille har Alan Martinsen og Anne Marie Damborg Ditlefsen haft flere drøftelser om, hvordan hun får mulighed for at shine i sin nye rolle, og med tiden er tanken eventuelt at placere hende i en anden personalesammensætning for at give plads til Anne Marie; den pædagogiske assistent.

- Det er svært at sige, hvornår jeg bliver Anne Marie; den pædagogiske assistent. Jeg tror, det kommer hen ad vejen – for jeg har bare et andet udgangspunkt nu, og så skal vi nok også have defineret her i huset, hvad ligger der i det der med at gå fra at være medhjælper til at være pædagogisk assistent, reflekterer Anne Marie Damborg Ditlefsen.

 

Anne Marie Damborg Ditlefsen uddannede sig som pædagogisk assistent på ordningen Erhvervsuddannelse for voksne (EUV1). Social & SundhedsSkolen, Herning starter et nyt hold på samme ordning i september 2019 – læs mere her