Se vores katalog med tilbud til folkeskolerne!

Agroskolen, Social & Sundhedsskolen Herning og Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier har i dette hæfte samlet de tilbud, vi har til elever, lærere og forældreråd på mellemtrinnet og i udskolingen.

Forløbene tager udgangspunkt i vores brede vifte af erhvervsuddannelser og lægger sig op ad folkeskolens faglige mål samt målene for det obligatoriske emne ”Uddannelse & job”.

Målet for tilbuddene er gennem et stort fokus på karrierelæring og kreativitet at skabe nysgerrighed og engagement hos eleverne gennem praksisnære forløb, som samtidig også kan give både elever og lærere øget viden om erhvervsuddannelserne, og hvilke job- og karrieremuligheder erhvervsuddannelserne åbner dørene til.

Viden og oplevelser på egen krop er afgørende for, at flere unge og deres forældre får øje på de mange muligheder, der er inden for erhvervsuddannelserne og erhvervslivet.

Alle forløb bygger på praksis- og anvendelsesorienterede elementer, ligesom der også vil være en oplagt mulighed for at koble tilbuddene med “åben skole”-aktiviteter, hvor man kan inddrage forældre, virksomheder og lærlinge som rollemodeller.

 

Vi håber, at I finder tilbuddene interessante og relevante. I er altid velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker et samarbejde.


Venlig hilsen
Agroskolen, Social & Sundhedsskolen Herning og Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier

 

 

Vil du høre mere?