Bliv pædagogisk håndværker

Som pædagogisk assistent arbejder du professionelt med praktisk pædagogik og med at støtte børn, unge og voksne i deres udvikling.

Du er igangsætter i forhold til udviklende aktiviteter blandt børn, unge og voksne med særlige behov - og du arbejder med emner som pædagogik, psykologi, kommunikation, fysisk og psykisk velvære, motion og aktiviteter samt konflikthåndtering.

Du har gode forudsætninger for at trives på den pædagogiske assistentuddannelse, hvis du har lyst til at arbejde i en dag- eller døgninstitution, og hvis du har interesse for andre menneskers udvikling samt sundhed og hverdagspædagogik.

Involverende undervisning, som er spændende for os elever!

Jeg synes, uddannelsen er en god vej for mig, der altid gerne har ville arbejde med børn og overvejer at tage en pædagoguddannelsen på sigt. Lærerne gør meget ud af at involvere os, så undervisningen bliver så spændende som muligt for os.
Emma - Pædagogisk assistentelev

Super fællesskab og godt samspil mellem elever og lærere

Jeg har altid været god til børn, og jeg vil gerne arbejde med børn. Jeg vil gerne læse videre til pædagog.
Lukas - Pædagogisk assistentelev

Lærerig og udfordrende uddannelse!

Jeg tog uddannelsen for at højne min faglighed og for at blive endnu bedre til mit arbejde som dagplejer.
Pia - Pædagogisk assistent

Jeg fik en masse ny viden!

Jeg vil fremhæve mine gode lærerer! Og at jeg fik en masse ny viden, som jeg ikke kendte til før - det tager jeg med tilbage på mit arbejde ude i praksis.
Michael - Pædagogisk assistent

Sådan kommer du i gang med den pædagogiske assistentuddannelse

Grundforløb 1

Du starter her, hvis du har afsluttet folkeskolen inden for de seneste 24 måneder.

Grundforløb 1 varer 20 uger.

Læs mere om Grundforløbet

Grundforløb 2 PA

Du starter her, hvis du har gennemført Grundforløb 1 eller har afsluttet folkeskolen eller tilsvarende for mere end 24 måneder siden.

Du skal vælge Grundforløb 2 PA, hvis du ønsker at rette din uddannelse mod den pædagogiske assistentuddannelse.

Grundforløb 2 varer 20 uger.

Læs mere om Grundforløbet

Hovedforløb Pædagogisk assistent

Når du har gennemført Grundforløb 2 PA, kan du søge om optagelse på hovedforløbet til den pædagogiske assistentuddannelse.

Det er arbejdsgiverne, der ansætter elever til uddannelsen, så du skal søge en elevplads direkte hos en arbejdsgiver.

Hovedforløbet varer 2 år og 1,5 måned.

Her søger du elevplads
Få et overblik over alle vores uddannelser Klik og hent oversigten
Mandlig skoleelev iført grøn T-shirt læner sig op ad et bordfodboldbord. Han smiler med ansigtet rettet mod kameraet.

For dig, der er 25+

Erhvervsuddannelse for voksne (EUV) er en særlig ordning for dig, der er 25 år eller derover. I mange tilfælde er det muligt at få afkortet uddannelsen.

Ja tak; jeg vil gerne se mere om EUV

Søg om optagelse på Grundforløb 2 PA

Vi starter hold flere gange årligt.

 

Tilmeld dig på optagelse.dk

Søg elevplads og start på hovedforløbet

 

 

Søg elevplads hos en arbejdsgiver
Skole:

Herning og Holstebro

Økonomi:

SU eller elevløn, hvis du har en ansættelsesaftale med en arbejdsgiver

Varighed:

- Grundforløb 1: 20 uger
- Grundforløb 2: 20 uger
- Hovedforløb: 2 år og 1,5 mdr.

Mulighed for EUX:

SOSU MV udbyder ikke EUX på denne uddannelse, men udvalgte SOSU-skoler gør.

Tilmelding:

Søg en elevplads hos en arbejdsgiver eller tilmeld dig et grundforløb på www.optagelse.dk

Brug for hjælp?

Lis
Lis
- Uddannelsesvejleder

Praktiske informationer

Adgangskrav til Grundforløbene

Du kan se adgangskravene til Grundforløb 1 og Grundforløb 2 via dette link

 



Du kan søge ind på hovedforløbet til pædagogisk assistentuddannelse, hvis du:

  • Har gennemført Grundforløb 2 PA
  • Og har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver (kommune eller privat arbejdsgiver/oplæringssted)

Hold øje med kommunernes/arbejdsgivernes hjemmesider, hvor de annoncerer efter elever til social- og sundhedsuddannelserne.

 



Er du fyldt 25 år og har du 2 års relevant erhvervserfaring?

Så kan du tage uddannelsen til pædagogisk assistent i afkortet form ved at springe praktikken over. Dette forløb kaldes EUV (ErhvervsUddannelse for Voksne). Læs mere om EUV her

Hvis du er 25 år eller derover, skal du tage uddannelsen som pædagogisk assistent på en ordning særligt for voksne kaldet EUV (ErhvervsUddannelse for Voksne).

På EUV er der mulighed for afkortning af uddannelsen, og du kan i nogle tilfælde springer oplæringsperioden over og blive færdiguddannet på maks 42 uger.

Læs mere om EUV (ErhvervsUddannelse for Voksne) via linket her

 

Sådan søger du optagelse på Grundforløb 2 PA

Du sender din ansøgning via www.optagelse.dk. Husk, at du skal søge under "ungdomsuddannelser", og at du skal bruge dit NemID til at underskrive din ansøgning.

Husk relevant dokumentation

Det er vigtigt, at du vedhæfter relevant dokumentation, så behandlingstiden af din ansøgning bliver så effektiv som muligt.

Se en guide til udfyldning af din ansøgning via dette link

 



Sådan søger du optagelse på hovedforløbet til Den pædagogiske assistentuddannelse

Hvis du gerne vil uddanne dig som pædagogisk assistent, skal du søge om en elevplads direkte hos en kommune eller hos en privat arbejdsgiver.

Det er arbejdsgiverne, der fastlægger ansøgningsfristerne, så hold øje med deres hjemmesider for nærmere information.

 

 

Optagelsesprøven er for dig, der har søgt ind på et grundforløb, men som ikke har karakteren 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangseksamen eller anden tilsvarende prøve. (Gælder ikke ansøgere, der har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver).

Når du har sendt din ansøgning via www.optagelse.dk, bliver du automatisk inviteret til optagelsesprøve, såfremt du ikke opfylder karakterkravet. Invitationen kommer i din e-Boks.

Hvor og hvornår?

Optagelsesprøver bliver afholdt i forbindelse med uddannelsesstart. Prøven består af en skriftelig prøve samt en samtale, der gennemføres et par dage efter den skriftelige prøve.

Kun ansøgere, der har fået en invitation i deres e-boks, kan gå til optagelsesprøve. Tid og sted står i din invitation.

På grundforløb 2 PA arbejder du med følgende emner og fag:

  • 1. Grundlæggende pædagogisk arbejde
  • 2. Roller og rammer
  • 3. Sundhed og trivsel

Du har samfundsfag på E-niveau, idræt samt psykologi på F-niveau og evt. dansk på D-niveau.

På hovedforløbet til pædagogisk assistentuddannelse har du følgende fag:

Grundfag:

  • Dansk C
  • Samfundsfag C

Valgfag:

  • Engelsk E/D
  • Tysk E
  • Innovation 2

Uddannelsesspecifikke fag:

  • Pædagogik
  • Natur og udeliv
  • Digital kultur
  • Bevægelse og idræt
  • Sundhed i den pædagogiske praksis
  • Kulturelle udtryksformer og aktiviteter
  • Psykologi i den pædagogiske praksis
  • Kommunikation i den pædagogiske praksis
  • Arbejdsmiljø og ergonomi

SU

Hvis du er fyldt 18 år, har du mulighed for at søge Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Læs mere om SU via linket her


Løn under uddannelse

Mange arbejdsgivere laver uddannelsesaftaler og ansætter elever allerede fra Grundforløb 2. Hvis du indgår en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, kan du få elevløn fra Grundforløb 2 og resten af din uddannelse.

På hovedforløbet får du elevløn fra din arbejdsgiver.

 


Tilskud til transport

Hvis du er i gang med en ungdomsuddannelse, har du mulighed for at søge om tilskud til transport.

Læs mere om tilskud til transport og ungdomskort via linket her

 

 

Som elev på SOSU MV er du som udgangspunkt tilknyttet skolen i Herning eller Holstebro og har din undervisning ét af stederne.

Der kan dog opstå tilfælde, hvor dele af din undervisning afvikles på en anden skole end din primære skole. Hvis dette er tilfældet, får du besked i god tid, så du har mulighed for at planlægge transport.

 

Al information sendes til e-Boks

Når du har søgt ind, er det vigtigt, at du holder øje med din e-Boks.

Det er hertil, skolen sender praktiske informationer vedrørende optagelse, uddannelsesstart og evt. invitation til optagelsesprøve. Derudover er det også i e-Boks, at du som kommende elev modtager det UNI-Login, som du skal bruge for at logge på skolens it-system, når du starter på din uddannelse.


Uddannelsesstart

Cirka en måned inden uddannelsesstart, modtager du et velkomstbrev fra skolen, hvor du får informationer omkring din første skoledag.

Din første tid på skolen består som udgangspunkt af fælles velkomst, rundvisning med præsentation af skolen, biblioteket og de fælles faciliteter samt en introduktion til skolens it-system. Du rystes sammen med de andre elever i din klasse, og du møder din kontaktlærer.


Brug for ekstra hjælp

Skolens uddannelsesvejledere kan hjælpe dig til at få den rigtige støtte, hvis du har en funktionsnedsættelse som fx ordblindhed, ADHD eller høretab. Uddannelsesvejlederen hjælper med afklaring af dit støttebehov og hvilke tilbud, du kan tildeles. Det kan fx være it-hjælpemidler, hvis du er ordblind, eller støttetimer med en SPS-vejleder. Det er en fordel for dig at få dette afklaret, inden du starter din uddannelse, så du kan få den bedst mulige start.

Find kontaktoplysninger til skolens uddannelsesvejledning via dette link