Der er også brug for dig, der er voksen

På Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland er du velkommen, uanset din alder!

Vi har elever i alle aldre, og der er fokus på, at du lykkedes så godt, som du kan - med god støtte fra dine undervisere - uanset din tidligere erfaring og skolegang. Samfundet har brug for faglærte, som ønsker at gøre en forskel - og der er også brug for dig!

Med en uddannelse som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent får du rige muligheder for at arbejde med pleje og omsorg samt at gøre en vigtig forskel ude på f.eks. plejecentre, hjemmeplejen eller på sygehuset. Og har du mod på mere, er der også mulighed for videreuddannelse som f.eks. sygeplejerske socialrådgiver eller pædagog.

 

Søg om optagelse

 

 

 

Er jeg for gammel til at tage en SOSU-uddannelse?

Hvis du selv føler dig motiveret og klar til at tage en uddannelse, så er din alder ingen hindring.

På social- og sundhedsskolen optager vi ofte modne elever, som har fået mod på at blive faglærte efter at have opnået erhvervserfaring som ufaglærte.

Og vi har ligeledes mange elever, som har fået mod på et karriereskifte, f.eks. efter nedskæringer, helbredsproblemer eller lyst til at prøve noget helt andet.

 

Hvordan bliver min økonomi?

Der er mange forskellige muligheder, når det kommer til økonomi under uddannelse.

Kommunerne er begyndt at ansætte elever allerede fra starten af Grundforløb 2, hvilket betyder, at du har mulighed for at få elevløn under hele din uddannelse.

Er du ledig, kan du tale med dit jobcenter om at få et uddannelsesløft med mulighed for 110% dagpenge under dit Grundforløb 2.

Er jeg sikret en elevplads efter mit Grundforløb 2?

Du har rigtig gode muligheder for at få en elevplads, hvis du gennemfører dit grundforløb.

I flere kommuner ansætter de elever allerede fra grundforløbet, hvilket betyder, at du er sikret ansættelse, når du går videre på hovedforløbet.

Kan jeg få et job, når jeg er færdiguddannet?

Der er en markant mangel på faglærte social- og sundhedsmedarbejdere rundt i landets kommuner og på sygehusene, så du har rigtig gode muligheder for at få et job efter endt uddannelse.

Hvilke adgangskrav er der?

For at blive optaget på Grundforløb 2 Social- og sundhedshjælper skal du:
- have gennemført Grundforløb 1
- eller have bestået afgangsprøven fra folkeskolen med karakteren 02 i dansk og matematik (G-niveau)
- eller have bestået en anden tilsvarende prøve

Opfylder du ikke disse krav, har du mulighed for at gennemføre en optagelsessamtale på skolen tilfredsstillende. 

Opfylder du ikke karakterkravet, kan du gå til optagelsesprøve

Alternativt kan du også blive optaget, hvis du har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.

Kontakt skolens studievejledere, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, så hjælper de dig gerne videre. 

Realkompetencevurdering

Er du fyldt 25 år, skal du have lavet en realkompetencevurdering (RKV) i forbindelse med ansøgningsprocessen.

RKV'en laves for at få et overblik over din tidligere uddannelses- og erhvervserfaringer. RKV'en laves på skolen.

På baggrund af denne realkompetencevurdering (RKV) fastlægges dit uddannelsesforløb, og det afgøres, om du kan få afkortning af uddannelsen.

Bestil tid til din RKV
Du bestiller en realkompetencevurdering (RKV) ved at tilmelde dig en tid. Vi udbyder et udvalg af dage, enten i Holstebro eller Herning, hvor du skal møde op på skolen.

Tilmeld dig og vælg dag via linket her

 

 

Kontakt os og hør mere