Opdateret 26. oktober 2020

Social & SundhedsSkolen, Herning er åben og følger myndighedernes anvisning

Fra torsdag 29. oktober 2020 skal der efter myndighedernes anvisning bæres mundbind på ungdomsuddannelserne, herunder vores skoler i Herning og Holstebro 

For at mindske smittespredning med Covid-19 har myndighederne bestemt, at der skal bæres mundbind blandt andet på landets ungdomsuddannelser, som vi hører under. 

Derfor er det vigtigt, at du husker et mundbind, når du møder i skole fra torsdag den 29. oktober 2020.

Her er reglerne, som vi arbejder ud fra på social- og sundhedsskolerne i Herning og Holstebro:

  • Altid mundbind, når vi bevæger os rundt på skolen (dvs. når vi ikke sidder ned, enten i klasselokalerne eller i fællesarealerne)
  • Samme krav beder vi skolens medarbejdere om at overholde. På dem måde hjælper vi bedst hinanden med at begrænse smittespredning
  • Husk, at nogle elever, kursister og medarbejdere har f.eks. astma eller andre årsager, der betyder, at de ikke skal følge samme krav om at bære mundbind på skolen. Vi hjælper hinanden ved at huske på, at der kan være en god grund til, at enkelte elever og ansatte ikke bære mundbind. 

Skolen uddeler et genanvendeligt mundbind pr. elev: 
Skolen har indkøbt og uddelt genanvendelige mundbind til alle elever og ansatte i sensommeren. Har du ikke modtaget et genanvendeligt mundbind tilbage i august, kan du henvende dig til din kontaktlærer og få et udleveret. Hvad I derudover har brug for af mundbind/værnemidler, er I selv ansvarlige for at købe.

Gratis mundbind til udsatte: 
Har du brug for flere mundbind, og vil det være en væsentlig økonomisk udfordring for dig selv at købe flere, kan du henvende dig hos Borgerservice i din kommune - her uddeles gratis mundbind til udsatte og blandt andet studerende og unge. 

Udover kravet om mundbind gælder følgende retningslinjer fortsat:

  • Vi beder alle på skolen om at vaske hænder tit eller at bruge håndsprit (håndsprit er tilgængeligt rundt på skolen samt i klasserne)
  • Host eller nys i dit ærme - ikke i hænderne
  • Undgå håndtryk, kindkys eller kram
  • Vær opmærksom på rengøring - både hjemme og på skolen (brug midlerne, der er sat til rådighed i klasserne)
  • Hold afstand og bed andre tage hensyn (på skolen holder vi 1 meters afstand i pauserne og på gangarealerne)

 

LØBENDE INFO OM COVID-19 OG RETNINGSLINJER FOR SKOLER:

Elever og medarbejdere bliver løbende informeret, når der træffes beslutninger ift. deres skolegang og arbejdsforhold. Hold løbende øje med Canvas, hvor informationerne løbende deles fra skolens ledelsen.

Læs de seneste retningslinjerne for fremmøde og fravær

Hvor finder jeg mere information?
Følg med på Canvas, hvor der ligger meget relevant information fra nedlukning

Kontakt til skolens studievejledning:
Tal med en studievejleder på hverdage på telefon 9627 2920 eller chat med en studievejleder på Canvas


Skolens ledelse