Mand i SOSU-faget: Morten har valgt at fokusere på mennesker

Til efteråret afslutter Morten Nielsen sin uddannelse som social- og sundhedshjælper fra Social- og sundhedsskolen i Holstebro. Med en akademisk uddannelse som hortonom og et alsidigt arbejdsliv i bagagen har han besluttet at søge en uddannelse og et kommende arbejdsliv, hvor fokus i stedet er på mennesker

- Man kan måske synes, det lyder lidt fortærsket, men jeg har valgt denne uddannelse, fordi jeg har et ønske om at arbejde med mennesker, siger han og uddyber:

- I mit arbejdsliv har jeg prøvet alt muligt andet, som ikke drejede sig om mennesker. Men jeg har sent i livet haft oplevelser og gjort mig erfaringer, der fortalte mig, at jeg måske kunne have glæde af et arbejde, hvor jeg arbejdede med mennesker. F.eks. Alzheimer i nærmeste familie, hvor jeg kom tæt på sygdom og pasning af et andet menneske, fortæller Morten Nielsen.

Social- og sundhedshjælperelev Morten Nielsen på SOSU-skolen i Holstebro.

Inden han søgte ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen som voksenelev, arbejdede han to år som handicaphjælper og fik derved erfaring og fornemmelse for, om han kunne klare at arbejde så tæt på et andet menneske.

- Det kunne jeg godt! Så efter min tid som handicaphjælper ville jeg gerne tage uddannelsen som social- og sundhedshjælper og få bygget noget teori på de praktiske erfaringer, jeg nu havde gjort mig bl.a. efter at have været tæt på sygdom i min familie, forklarer Morten Nielsen om baggrunden for sit uddannelsesvalg.

Mand i et kvindefag?
Undervejs i uddannelsen som social- og sundhedshjælper har Morten Nielsen været i praktik, hvor han var eneste mand i sin gruppe på arbejdspladsen, men det oplevede han ikke som et problem – og han mener endda, at det kan være en fordel for borgerne, at personalegruppen i social- og sundhedsfaget bliver mere bred:

- Som mand kommer jeg måske ind i faget med en lidt anden tilgang og nogle andre værdier alene i kraft af, at jeg er mand – men selvfølgelig spiller individuel personlighed også ind. Jeg tror dog bestemt, at det er en fordel, at mænd også er repræsenteret i personalegruppen, siger han.

Helt konkret tænker Morten Nielsen, at han for eksempel ville kunne byde ind med nogle andre idéer til demensøer (borde med forskellige aktivitetstilbud) end mange af sine kvindelige kolleger, og han havde rigtige gode oplevelser i praktikken:

- Jeg har oplevet det som positivt som mand at komme ud til borgerne, og jeg oplevede for eksempel i arbejdet med en ældre herre med demens, at han nød de der snakke, når jeg som mand kiggede ind til ham, fortæller Morten Nielsen.

Omvendt har han også oplevet en kvindelig borger, som ikke ønskede hjælp til morgenpleje af en mandlig ansat.

- Den slags udfordringer bliver taget op med kig på arbejdspladsens regler, og jeg mener helt bestemt, at det er en fordel, at mænd også er repræsenteret ude i personalegrupperne på plejehjemmene.

SOSU-faget giver mig noget
Morten Nielsen har skiftet fokus i sit uddannelses- og arbejdsliv, og nogle i omgangskredsen synes måske, at skiftet kommer i en lidt sen alder. Morten Nielsen er 61 år, men for ham giver den nære kontakt med andre mennesker rigtig god mening:

- Det er en uddannelse og et arbejde, der giver mig noget! Jeg får mange gode oplevelser, og jeg får også selv lov til at bringe glæde med ind på arbejdspladsen, forklarer han, men minder om, at der selvfølgelig også opstår hårde oplevelser og triste stunder, når man arbejder tæt på mennesker i alle livets faser.

- Arbejdet kræver robusthed og evnen til også at håndtere de svære følelser. Men jeg mærker, hvordan tingene lykkedes, og borgernes glæde for min indsats smitter af til mig selv. I SOSU-faget får man ”tak” rigtig mange gange om dagen!